Et historisk tilbageblik
Vaskemaskinen har været et af de helt store hjælpemidler i moderne husholdning. Denne enestående opfindelse var med til at gøre tilværelsen betydeligt lettere for folk, som stod for at skulle vaske tøj, sengetøj, håndklæder og meget andet.
I mange år var det typisk kvinden i hjemmet som med håndkraft vaskede det beskidte tøj. Især i helt gamle dage, hvor kvinden ofte måtte transportere vandet fra brønd til bryggers eller køkken, hvor selve vasken således gik i gang.
At vaske var et dagsprojekt
Inden tøjet for alvor blev rent, måtte vandet varmes op på komfuret, hvorefter skrubberiet gik i gang. Her tror mange fejlagtigt at processen var fuldendt, men nej: når tøjet var skrubbet rent, skulle sæberester fjernes – typisk med rent vand. Når dette var gjort, skulle tøjet vrides, så de største vandmængder i tøjet blev “siet fra”.
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at det hurtigt var et dagsprojekt. Tøjet skulle jo også tørres og ofte stryges, så mange husmødre afsatte hele dage på vasketøjet.