stoevsuger-nilfisk

Undersøgelser viser at vi danskere støvsuger for lidt. Faktisk er det meget vigtigt for klimaet i hjemmet, at vi finder støvsugeren frem med jævne mellemrum – gerne mindst et par gange om ugen – for at få fjernet det værste skidt fra gulvene. Hvis du og familien først finder de rette rutiner, behøver det nu ikke at være så slemt, som det lyder.

Man kan gribe støvsugningen an på mange måder. Nogle familier foretrækker at gøre det efter behov, mens andre har faste tidspunkter på ugen, hvor det værste støv fra gulvet fjernes.

Hertil skal naturligvis siges, at hvis gulvet trænger gevaldigt, finder man naturligvis støvsugeren frem – sådan lidt ekstraordinært.

Vi skal bestemt ikke udstikke regler for hvor ofte man bør støvsuge hjemmet. Det afhænger helt og aldeles af mange faktorer, for eksempel

  • Hvor mange børn
  • Hvilke kæledyr
  • Hvilken årstid
  • Brændeovn eller ikke brændeovn

Alt spiller ind, når det handler om skidt på gulvet, så vær objektive omkring hvordan I mener støvsugningen skal organiseres hos jer.

Husk også at børn på en vis alder sagtens kan støvsuge. Start eksempelvis med at bede dem om at støvsuge deres eget værelse. Hvis de kan betjene en smartphone, kan de også betjene en støvsuger!

Forlæng levetiden

Når støvsugeren først er i hus, er det vigtigt at du passer godt på den, for derved vil du have større og længere gavn af det elektriske vidunder. Tag fat i den på behersket vis, og undlad at kyle alt for meget rundt med den.

Hvis huset har mange trapper, siger det sig selv, at slidtagen vil være til stede, hvis man ikke løfter pænt op i den, når den skal flyttes fra A til B.

Du kan sagtens trække støvsugeren rundt i hjemmet ved at hive i slangen, men vær opmærksom på at der er forskel på gode og dårlige støvsugere.

Hvis de er for billige, risikerer du at plastikken snart går i stykker, hvis du hiver for voldsomt.

Her i vores butik i Svendborg ser vi af og til støvsugere, der har lidt en krank skæbne med knubs og småstød. Desuden erfarer vi også at det godt kan betale sig at bruge originale støvsugerposer til jeres støvsugere.

De billigere kopier er tyndere og holder til mindre, og du vil risikere at finstøv suser igennem posen, og så er der ikke meget ved at have brugt tid på en seriøs omgang støvsugning. Tænk også på at skifte støvsugerposen ud, inden den er overfyldt. Sugeevnen forøges derved betragteligt, og så behøver du måske kun at løbe gulvet over en enkelt gang.

Robot støvsuger vinder indpas

På falderebet skal vi naturligvis også lige nævne robot støvsugeren. Den er blevet mere og mere populær rundt omkring, hvor især ældre borgere har glæde af det lille, tekniske vidunder, som suser rundt på gulvet for at hive støvet op.

Faaborg-Midtfyn kommune bruger robotstøvsugere og erfaringen viser at de virker ok efter hensigten. En tilbundsgående støvsugning giver de næppe, men de kan snildt bruges som supplement i manges hverdag, hvis det kniber med at finde tid til rengøringen.

Det er også en god ide at støvsuge selv om du ikke umiddelbart kan se skidt eller støv. Husk på at det ligger dernede, og at det hvirvles rundt, når du bevæger dig rundt i husets rum.

Rådføring med dyrlægen …

DRs hjemmeside kan du læse om kommunernes brug af robotstøvsugere. Det anslås at 9 ud af 10 kommuner anvender robotstøvsugere i hjemmehjælpen. Det skyldes at kvaliteten er blevet bedre og at det er betydeligt nemmere at udskifte poserne i de nyere modeller.

Inden du investerer i en robot støvsuger, så husk at spørge husets kat eller hund om de er indforstået med den lille ny i familien. Når sådan en robot først begynder at svæve henover gulvet, kan hunde og katte godt få et mindre chok med efterfølgende lyst til angreb. Skulle det ske, henviser vi til nærmeste dyrlæge…

Byttegaranti

Du kan naturligvis bytte dine indkøbte varer i Punkt1 i Ringe. Selv om du ikke har købt din vare i vores butik på Torvet 1 i Ringe (Faaborg-Midtfyn kommune), kan du godt bytte varen hos os.

Det betyder at du sagtens kan købe varen i Odense eller andetsteds og alligevel bytte den hos os. Denne bytteservice gælder alle Punkt1 butikker i Danmark.

Husk også at dette er en fordel, hvis du skal købe fødselsdagsgaver eller julegaver. Køb den hos os i Ringe, forær den væk til Onkel Hans i Faaborg. Hvis han ikke bryder sig om gaven, kan den byttes i nærmeste Punkt1 forretning.