Vælg kogepladetype:
Et komfur er en essentiel del af ethvert køkken, da det er her store som små, laver mad til hele familien. Folk har forskellige krav og ønsker til deres komfur, nogle ønsker et mindre komfur til det lille køkken, mens andre ønsker et større komfur, hvorimod andre ønsker et komfur med mange funktioner.
Her i punkt1 i Svendborg har vi et udvalg af forskellige komfurtyper, bla. mærkerne: Bosch, Siemens, Voss, AEG, Electrolux, Gorenje, Scandomestic, HAKA, Point, Gram m.m.
Induktionskomfur
I dag er det meget efterspurgt med induktionskomfur. Denne type kogeplade er meget effektiv – både hvad angår tid og energiforbrug. Opvarmning og regulering er meget hurtig. Til gengæld er det nødvendigt at have gryder og pander, som er egnede til induktion. Du kan kontrollere dit kogegrej ved at holde en magnet på bunden. Hvis den kan blive siddende er gryden/panden egnet til induktion.
Keramikkogeplader
Du kan naturligvis også vælge de traditionelle keramikkogeplader. Her er kravet til kogegrejet blot at det er plant i bunden. Keramikkomfuret er som regel lidt billigere i anskaffelse, men til gengæld langsommere og lidt dyrere i brug. Ønsker du at finde den billigste løsning er ”gammeldags” masseplader en fin løsning, som er velfungerende, men designmæssigt lidt ude af trit med moderne indretning.
Gaskomfur
Endelige er der naturligvis gaskomfuret. Et godt valg for dem, der er vant til at arbejde med gas og måske ønsker at holde fast i noget velkendt. Gaskomfuret kan fås både med gas- eller elovn. Når du har valgt kogepladetype er det tiden at kigge på ovnen.